Ridelejr 2026 for mellem og begynder.
Vi tilbyder i år en hyggelig og lærerig ridelejr, hvor du får en alsidig oplevelse med hestene og en masse gode oplevelser sammen med andre.
Du kan i løbet af de 4 dage se frem til at opleve forskellige former for ridning og leg med hestene, så du får prøvet forskellige discipliner. Du får fx mulighed for at lære et dressurprogram, blive introduceret til springning, tage på tur, arbejde med hestene fra jorden, kurser i hestepleje samt meget andet.
Ridelejren vil foregå fra 09:00-16:00 hver dag.
Det hele vil foregå under opsyn og sammen med dygtige instruktører.
Der vil være frokost og snacks inkl. alle dage.
Krav til tilmelding: For at deltage skal man være fyldt 10 år. Man skal gå på mellem og/eller begynder niveau, hvor man kan skridte, trave og galopere selv. Man skal kunne håndtere og klargøre hesten selv. Er du i tvivl om niveau, så spørg din instruktør.
Med venlig hilsen
Gentofte Rideklub
Eva